Tuesday, January 29, 2013

Endnu mere analsex... nu med tegninger!


Hvorfor er det, at det der analsex kan ske at fungere… bemærk: kan eventuelt måske ske at fungere! Det er slet slet ikke sikkert… så lad mig igen understrege: lad nu for guds og alle mulige andres skyld være med at plage. Det er ulideligt at høre på, og det bliver ALDRIG godt! Sæt numsetillæggeren til at læse sidste tirsdagsblog i stedet, og respektér så den beslutning, der kommer ud af det!

For et par blogge siden var jeg inde på, at et ofte overset sted på kroppen er ens endetarmsåbning/analåbning… allerede når man hører de ord, må man tænke: not so much! Men det er det nu alligevel. Som sagt sidder der næsten ligeså mange nerveender her som i hovedet på en pik, så man skal virkelig give sig selv at forsøge. For – som beskrevet i bloggen fra i tirsdags – man behøver ikke gå indenfor. Det er slet ikke nødvendigt, hvis man ikke har lyst til det. Der er masser af nydelse at hente ved at blive udenpå (se sidste tirsdagsblog… og forrige!).

Vælger man så alligevel at gå indenfor er der REGEL NUMMER ET: se at hoppe online og få købt noget god massageolie… mandelolie for eksempel. Det er unødvendigt at kaste sig ud i analsjov uden olie, og det kan have nogle grumme konsekvenser. Ergo: REGEL NUMMER ET: OLIE!

Og så – godt indsmurt i olie! Der er efterhånden mange, der ved, at for mænd kan det være en udsøgt fornøjelse at få for eksempel en finger op i numsen! Der er knap så mange, der ved, hvad man faktisk skal gøre med den der finger, og at samme øvelse også kan være et hit for kvinder. Jeg beskrev det til allersidst i bloggen fra i tirsdags, så det kommer lige igen her...

Nu med tegning:

Måske tænker man, når man ser ovenstående tegning: hvad er dog alt dette? Og jeg kan så afsløre, at det her er alle de sjove steder, som ingen vidste noget om, dengang jeg gik i skole… det er da helt sikkert!

Det her er én vinkel på det klitoris system, som gør, at kvinder bare har flere nerveender at lege med end mænd… der er til timers sjov lige her and then some!

Hvis jeg nu skal holde mig til emnet, så skal I finde det, der på tegningen hedder ”perineal sponge” (ved simpelthen ikke, hvad den hedder på dansk?). Med sponge menes ”svulmelegeme”, for det forholder sig faktisk sådan, at kvinder har næsten lige så meget svulmelegeme som mænd. Hos manden er det meget tydeligt, når svulmelegemerne bliver fyldt med blod, mens det ikke på samme måde kan ses på kvinden, fordi hendes svulmelegemer ligger inde i hendes underliv. Ét på hver side af hendes skede.

Kvindens ene svulmelegeme, the perineal sponge, ligger mellem hendes endetarm og hendes skede, og det bliver som sagt fyldt med blod og meget sensitivt, når hun bliver tændt!
Sammen med alle nerveenderne i analåbningen udgør the perineal sponge meget følsomme områder, der kan få analsex til at virke for kvinden… hvis hun har lyst! Men selv hvis hun har lyst, er det langt fra sikkert, at hun kan mærke mere end nydelsen ved indgangen af endetarmen. Men når hun nu alligevel har fået sin lyst frem, så skulle hun starte med at udforske sig selv, hvorefter det er meget nemmere at udforske, hvad der virker sammen med en kæreste…  og i første omgang kun med en finger! Den bøjer trods alt noget bedre end en pik!

Okay, jeg skal være helt ærlig! Jeg kender ingen, der har fået det til at virke med en finger: "nå, her er min perineal sponge da lige"… men det betyder jo ikke, at det ikke kan virke… det er absolut et forsøg værd, og en god start. Også fordi der er det der med vinklen: de færreste pikke er atletiske nok til at trykke op mod maven i tarmvæggen. I den forbindelse vil jeg også lige minde om, at anus på INGEN MÅDE ligner skeden, så man kan ikke bare forsøge at få en vinkel på, der virker. Der er bare ikke samme smidighed, og det kan gå grumt galt... det er nu engang rart at være i stand til at gå på toiltettet efterfølgende…

Igen… jeg anbefaler et butt plug. For der er altså noget med den der numse… også for kvinder! Så køb et ”juletræ” aka et butt plug – og som sagt gerne et i silicone med indbygget vibrator – og se så, om der ikke sker spændende ting med din orgasme, mens I har sex… måske ikke de første gange… men måske efter et par gange. Måske!? Det kan godt lyde lidt voldsomt, hvis der også er gang i en vibrator og hvad andet, men prøv det! Under alle omstændigheder vil jeg på det kraftigste anbefale kvinder at forsøge sig med en finger/tunge udenpå analåbningen. For det er et rart rart sted.

For mænd gælder det samme med analåbningen. Rart rart sted. 

Vi tager da lige en tegning mere:



Og på samme måde som hos kvinderne, er der også adgang til sensitive steder, når man bevæger sig indenfor. I mændenes tilfælde er det prostata, der sidder placeret, så den er ”tilgængelig” gennem endetarmsvæggen. Lidt ligesom med kvindens g-punkt, får man altid at vide, at den sidder så og så mange cm oppe i anus, og den mærkes så og så ru osv. Men det er bare svært at sige, hvordan det lige er, det hele præcist er placeret, så igen er det langt mere et spørgsmål om at prøve sig frem.

På tegningen kan man se, hvordan prostata nogenlunde sidder placeret: igen ligesom g-punktet, skal man indenfor og så trykke forsigtigt eller måske mindre forsigtigt op mod fyrens mave. Og spørg nu bare… det er meget lettere at spørge: ”Her? Hvad med her? Eller her?” Det virker pænt akavet første gang, men det skal man bare se at komme over! Og hold op, hvor kan det blive hyggeligt og bondende (sorry, men så absolut)… og dejligt ligestillingsfordrende…!

Nu er jeg bare bedst til det der med kvindelig seksualitet, så jeg ved faktisk ikke helt, hvad det er der sker… om prostata er fyldt med nerveender, bliver fyldt med blod… eller hvad hulen, der gør den så sensitiv – and no, I’m not gonna google it! Og jeg ved heller ikke, om det er prostata, der trækker sig sammen, der giver kraftigere orgasmer. Husk! man skal måske gøre det mere end én gang for et godt resultat… og når du så har gjort det mange gange... hurraaaaa! Det er et rart sted, som man skal unde sig selv at eksperimentere med… det skal man virkelig!

Bare HUSK olie/lub/glidecreme! Det er meget vigtigt!

… og så hold op med det der: ”hvad hvis der kommer lort med ud”… der er endnu ingen, der er døde af at få lidt afføring med udenfor… og gør man sine forberedelser, sker det ikke. Forberedelse = gå på toilettet først og så i bad. Alt er godt! God fornydelse!

3 comments:

  1. Very informative post! There is a lot of information here that can help any business get started with a successful social networking campaign. MyHentaiComics

    ReplyDelete
  2. Yes, I am entirely agreed with this article, and I just want say that this article is very helpful and enlightening. I also have some precious piece of concerned info !!!!!!Thanks. Toronto Escort Agency

    ReplyDelete
  3. Much thanks for composing such an intriguing article on this point. This has truly made me think and I plan to peruse more หนังโป๊ไทย

    ReplyDelete