Monday, February 25, 2013

New website: sexualitytakenseriously.com

Kære alle!
Jeg har fået en hjemmeside/ny blog, som I fra nu af skal gå ind på, hvis I vil læse min tirsdagsblog.
Håber, I følger med derover:

sexualitytakenseriously.com

På den nye side er der mulighed for at kommentere på mine blogs... og det håber jeg, I vil benytte jer af.
Glæder mig til at skrive flere blogs om alverdens skønne emner, og I skal være mere end velkomne til at sende mig forslag til blogs... I kan skrive til mig på min facebook-side, som også hedder Sexuality taken Seriously.

Kh, bh and a big kiss
fra
Karen


Tuesday, February 12, 2013

At være kvinde, slappe af og blive slikket… på samme tid…


Jeg fik to rigtig fine forslag - uafhængigt af hinanden - til, at jeg skulle skrive noget om emnet… og der er den så igen. Hvad kalder vi det emne? Ordene ”slikke fisse” er kun frække, når man er stangbingeling-kom-nu-i-gang-liderlig… og det er man nu engang langt fra altid! Så jeg vil bruge det lidt mere neutrale ”at blive slikket” i stedet for…

Nå…

Jeg fik de her to forslag til, at jeg skulle skrive om det at blive slikket… eller nærmere frygt for at blive slikket. To unge kvinder skrev til mig, at de begge havde siddet midt i en omgang venindehygge og måttet konstatere, at de veninder, de sad sammen med, ikke havde lyst til at blive slikket af deres kærester… eller jo, der var da én, der havde lyst, inden hun skulle forlade denne jord… men hendes kæreste var ikke så meget for det.

For lige at referere lidt af venindernes samtaler, så var den ene gruppe kvinder glade for at blive slikket, men de syntes, det var enormt grænseoverskridende, og de kunne ikke lide at bede deres partner om det. Desuden mente den ene af kvinderne, at mænds pikke er renere end kvinders vulvaer, fordi pikke er nemmere at gå til…
Den anden gruppe bestod af tre kvinder, hvoraf den ene havde prøvet det og var nået et punkt, hvor hun også kunne nyde det; den anden havde aldrig prøvet det, og hun havde ikke lyst til, at kæresten skulle gøre det og altså begive sig derned, og kæresten var heller ikke så meget for det. Den sidste brød sig heller ikke om det. Hun havde prøvet det, men hun syntes ikke, det var noget specielt og kunne ikke rigtigt lide det. Men det værste var, hvis hun fik øjenkontakt med fyren, mens han var nede mellem hendes ben… det var hæsligt!

Bare for nu at generalisere: vi kan vist alle sammen blive enige om, at der er ydelser, der i nogle forhold kun går én vej… og hvis der er noget, jeg har været træt af – og til stadighed er træt af – så er det, hvordan alt for mange dejlige kvinder slikker pik i lange baner… men der sker…. sørme… ikke noget den anden vej. 
Og ja, det kan godt være, at undskyldningen er, at hun jo godt kan lide det og gerne vil gøre ham glad, og når han nu ikke har så meget lyst den anden vej… men ladies… det går bare ikke! Som Betty Dodson skrev, da jeg fortalte hende, at jeg var ved at skrive den her blog… and I quote: ”What that disparity says is: A penis is OK but my Pussy is not!” Læs det lige igen... for hun har ret!

For kære kvinder… det er ikke fysisk muligt ikke at synes om at blive slikket. Nej, jeg sidder ikke i din krop… men det, du har mellem benene, kvinde, er så enormt sensitivt, at en tunge og et par læber dernede… det kan kun gøre godt…

MEN det kan kun gøre godt, hvis dit hoved er med. Som med alle mulige andre ting (for eksempel orgasmer) sker der intet mellem dine ben, hvis din hjerne kører på max bekymring, mens du bliver slikket.

Som en af de to kvinder skrev til mig:

”Jeg tror det det handler om for mange piger er at deres "vulva" er et område de slet ikke selv kender. "Hvad er det der er dernede? Hvordan er det at have hele hovedet dernede? Det må da være ulækkert. Hvad hvis der lugter? Hvad hvis det ser grimt ud? Jeg synes det ser grimt ud." osv.”

Jeg kunne ikke have skrevet det bedre selv. Det er sådan det er! Det dernede er noget, de færreste af os egentlig kender ved os selv. Det kan godt være, at de fleste af os har haft et spejl forbi dernede en gang eller to, men du kan jo ikke se noget, når du står med et ben på toiletbrættet og kun én hånd til rådighed, fordi den anden holder spejlet… og da de færreste har lys i gulvet på toilettet, er der heller ikke meget lys til at afsløre noget som helst.
Det lille peek man får, afslører højst, at der godt nok sker mærkelige ting dernede. Hvad I hulen er alle de der hudfolder, hvorfor har de mærkelige farver, og hvad f***** er de der vilde hudflapper i midten?????

De fleste af os er aldeles fremmedgjorte fra vores vulvaer, vores fisser, vores misser, vores… for syv sytten, vi har ikke engang et ordentligt navn!
Jeg kender kvinder, der aldrig rører ved sig selv… aldrig HAR rørt ved sig selv… jeg bliver svimmel bare ved tanken om al den dejlighed, der bare passerer. Og ja, jeg har selvfølgelig prøvet at overtale dem til alt muligt… men det må være respekt for det andet menneske at lade være med at blive ved… og indse, at det slet ikke er så nemt endda.

Men damer… det her er så absolut et af de vigtigste steder på jeres krop! I skal elske det her sted… hvis I ikke gør det, så vil andre heller ikke kunne. Så nemt er det…

Så jeg vil gøre mit for at aflive de her tre myter… :  

  1. Det må da være ulækkert at have hovedet dernede…
  2. Det lugter dernede…
  3. Der ser grimt ud dernede…


1.
Jeg kan aflive den første med det samme. Det kan godt være, at jeg har mødt og hørt om adskillige mænd, der ikke har været meget for at tage derned… men jeg har også gode eksempler på, hvad der sker, når de så finder derned og finder ud af, hvad det kan dernede… Mænd er så absolut præstationsdyr. Deres bekræftelse ligger alt for ofte i, hvor godt de kan præstere overfor dig, kvinde. Så når man ikke aner, hvad i hulen man skal gribe eller gøre i… eller slikke på… så lader mange mænd hellere bare være. It becomes a scary place! "And I get a blowjob anyway...!"

Man skal ikke presse nogen til noget… men… opfordring uden pres er tilladt… og så se og find ud af, hvad du, kvinde, kan lide dernede… så du kan fortælle ham det. Så bliver alting meget nemmere… og sig, at han skal starte med fingrene og mærke efter, hvad du reagerer på. Dér sætter han så sin tunge… og når han først er i gang, skal han nok komme efter det. Du skal bare guide lidt undervejs… og voila har du en kongeslikkemand… som til tider skal hives væk! Og pludselig er det dig, der er håbløst bagud i oralsex-regnskabet…

Okay okay, det lød nemmere, end det er… men af sted! Guide først hans fingre, så hans tunge… pludselig tager han selv over… og så sæt ham til at læse sidste uges Tirsdagsblog.

2.
”Men jeg vil ikke sende ham derned, for der lugter?”
Ja, der lugter! Ligeså vel som hans pik lugter! Men der lugter netop for at tiltrække noget hankøn… det er virkelig en fantastisk lugt, siger alle de mænd (og kvinder), jeg har spurgt… og så skal de sjovt nok hurtigt hjem til kæresten. For der lugter af sex… og det er bare et styk fræk lugt… som nogle mænd derfor vælger at smøre ud i hele ansigtet… bevares.

Men nej, der lugter ikke godt efter 3 dage uden et bad… og ja, så går der makrel i den, men mænd, der mener, at kvinder generelt lugter af fisk… de skal nok lige tjekke buksen engang… jeg tror ikke, der er groet hår på endnu dernede… det står i hvert fald sløjt til med produktionen af testosteron!

Og hvad hygiejne angår, så kender jeg ingen kvinder, der ikke har en dut intimsæbe stående i bruseren (ikke almindelig sæbe… fy!)… til gengæld kender jeg kun mænd, der kun vasker deres pikhoved med vand… det kan ikke tåle almindelig sæbe nej, men intimsæbe mænd… det er ikke kun for kvinder, og man skal jo ikke skrubbe dyret… og så skal jeg ellers hilse at sige, at der så absolut også kan blive lummert under sådan en forhud – hvilket til stadighed er den mest latterlige grund til omskæring!!

3.
Når man ser porno (og jeg skal hilse at sige, at jeg har set min del porno – også den virkelig ringe slags) ser vulvaer bare ikke ud, som de gør i virkeligheden. Det er pludselig en slids i stedet for en vulva. Det er de færreste kvinder, der har en ”slids” naturligt, og for det meste er det bare, fordi deres indre kønslæber er krøllet sammen… 
Det gælder selvfølgelig ikke al porno… men jeg kan personligt ikke huske, hvornår jeg sidst så et par fuldvoksne indre kønslæber i en pornofilm… eller kønsbehåring for den sags skyld!

Så vi tager vulvaerne nu… for jeg ved godt, at den skønne kussomat har vist en masse fine billeder, men det er desværre ikke de allerflotteste, der lader sig fotografere, og det er de færreste, der lige har "foldet" deres vulva ud. 
Jeg har set vulvaer med fyldige indre kønslæber mange gange, men jeg har desværre ikke set dem så meget blandt kussomat-billederne. Og det er dem, vi trænger til at se, for det er sådan, vi ser ud, og det er sådan, det skal se ud… så længe vi ikke lærer hinanden det, vil slids-vulvaen herske, og det er da virkelig ærgerligt, hvis modellen, hvor de indre kønslæber er skåret væk, bliver den, der higes efter… Jeg er bange for, at det problem allerede er gældende… og jeg skal hilse at sige, at man fortryder, for der bliver vitterligt skåret nydelse væk, og den nydelse kan ikke bare sættes på igen, fordi man ikke har forstået, at der (ligesom med forhuden på en pik) er EN GRUND TIL, AT DET SER SÅDAN UD!

And breathe!

Så her kommer der nogle fine vulvamodeller! Jeg bruger Betty Dodson’s tegninger… fordi de er smukke (Bare se mit profilbillede på fb. Det er Betty’s det bedste), fordi de viser forskellige modeller af en vulva, og fordi ingen bliver skræmte over at opdage via en tegning, at porno ikke er spor repræsentativt, når det gælder vulvaers udseende.

Jeg vil lade tegningerne tale for sig selv (bukker ærbødigt!)…














Hvad siger I så? Sådan ser vi ud!

Den eneste ulempe ved de her tegninger er, at man ikke kan se farver. For der er rigtig mange farver i spil… så selvom, der er mange numser og vulvaer, der bliver bleget…

...

… selvom der er mange numser og vulvaer, der bliver bleget, så rangerer farverne på en vulva fra lys 
pink og lys brun til mørk pink og mørk brun og alle farver indimellem. Og sådan skal det være.

Så ja, nu kommer det:
Få fat i et spejl, der kan stå selv, en lampe, der kan stå selv… smid bukser og trusser, sæt dig godt tilrette foran spejlet, spred benene og sæt spot på med lampen… og tjek så lige de fine folder. Med fingrene. Gerne med en god sjat mandelolie på fingrene… og undersøg så dig selv. Ydre kønslæber, indre kønslæber, klitoris, indgang til urinrøret, skedeåbning… og stik gerne en finger ind i din skede og klem sammen om den. Det er din bækkenbund, du har gang i der… og den er uvurderlig, når det gælder dine orgasmer.
Men undersøg og mærk løs på dig selv. Måske kan du finde din model vulva blandt billederne, jeg lige har vist… du kan helt sikkert ikke finde lige dig selv, for vulvaer er ligeså forskellige som fingeraftryk, men du kan måske finde en tegning, der svarer lidt til det, du ser.

Og hiv så din kæreste med hen foran spejlet… 

Tuesday, February 5, 2013

Oralsex for kvinder... en ABC uden ABC


Yes! Endelig en tegning af en vulva, hvor alting står på dansk, kønslæber bliver ikke fejlagtigt kaldt skamlæber OG kvinden får lov at gro hår! Great success!

For det kunne godt blive nødvendigt med en lille tegning i forhold til alle de ord, jeg får smidt om mig med i dag!

Jeg annoncerede, som nogle af jer måske ved, på min facebook-side efter gode emner til denne uges Tirsdagsblog. Og tak! der kom nogle virkelig fine forslag… som så blandt andet mindede mig om den her tekst, jeg engang skrev… som er fin, men jeg har tilladt mig at skrive en lille smule om i den…

… den er stadigvæk en meget lang tekst til alle de kvinder og mænd, der gerne vil gøre noget dejligt for en dejlig kvinde. Og ja, jeg er irriterende heteronorma(s)tivt anlagt… så man må tænke sig til, at alle ”han’erne” ligeså godt kunne være ”hun’er”… damn!



"Blowjob" for women

A) TUNGE! Ja, jeg har set, at de "professionelle" også gør det i pornofilm, men enhver med bare en lille smule matematisk sans kan sige sig selv, at "berøringsarealet" er latterligt lille, hvis man kun slikker med spidsen af sin tunge. Hvis man derimod flader sin tunge ud og bruger hele overfladen af tungen... halleluja halleluja... For det er ikke bare en kedelig flad tunge. Den kan både gøres blød og hård, den er lidt ru, og så skal den selvfølgelig kombineres med...

B) LÆBER! Hvorfor er det, at mænd nogle gange glemmer alt om deres dejlige læber? Alt bliver tunge tunge (spids tunge... øv!)... og nej, han skal ikke (kun) kysse. Det er enormt dejligt at blive kysset i starten som en slags opvarmning, og så skal han så bruge læberne sammen med tungen. Et meget godt billede er faktisk det, amerikanerne kalder det i stedet for ”at blive slikket”, nemlig at blive spist. Det virker rigtig godt, hvis man i kombination med tungen spiser løs dernede med læberne… HELT UDEN tænder. Mon det giver mening?

Man kan også nappe med sine læber i kombination med, at man slikker med den der flade tunge. Og suge! Suge er godt! Selvfølgelig skal man lige have styr på, hvor sensitiv hun er, men lægger man læberne omkring klitten og suger... halleluja... men igen… ingen tænder! Aldrig tænder!

Faktisk er jeg sprunget over et ret så væsentligt punkt:

PUNKT virkelig meget A) Ved du overhovedet, hvor hendes klitoris sidder? Det er selvfølgelig det allerførste, man finder ud af, for det er netop klitoris, der skal have mest opmærksomhed. De fleste springer direkte med ansigtet derned, og ja, hvis man er øvet, har man måske også styr på, hvor klitoris sidder. Men man kan også i første omgang føle sig frem med fingrene og sikre sig ved at spørge, at man er det helt rigtige sted. Det er f.eks. helt enormt dejligt, hvis et par fingre har blottet klitoris, og der så kommer sådan en helt blød tunge ned og lægger sig over ens klit... der er helt sikkert en engel, der synger et eller andet sted lige nu. Og så kan man eksempelvis tage læberne til hjælp i et suge-kys... Pas på det ikke bliver for hårdt. Spørg! Det må heller ikke blive slattent!

Når jeg nu siger blottet klitoris, så er det, fordi klitoris ligesom pikken har sin egen lille hætte (forhud). Jeg prøvede lige at google efter et lille billede, men jeez google… straks havde jeg piercede hætter og klitter ud over det hele. Jeg får ondt… I må nøjes med billedet foroven, hvor man godt kan fornemme hætten over klitoris.

Nå… hætten sidder over klitoris og ligner hos nogle kvinder virkelig en lille hue, der er sat ned over. Sætter man en tommelfinger lige over klitoris og trækker huden op mod maven, vil man højst sandsynlig blotlægge klitoris. Det er måske nødvendigt at bruge den anden hånd til at sprede kønslæberne… klitoris kan være helt lille og nemt forputte sig, men den er der, og den er ikke for sjov.

Klitoris er som sagt også super sensitiv med sine 8.000+ nerveender, så hos nogle kvinder skal man helst udnytte hætten til at dække klitoris, så berøringen ikke bliver direkte. Det kan være lidt svært at gøre med tungen, men det er noget, der er værd at tænke over, når man rører hende med fingrene. Det kan være, man skal køre sine fingre ned over klitten oppefra, så hætten kommer til at sidde imellem klit og fingre. Kører man fingrene op til klitten nedefra, hvilket langt de fleste gør, vil man skubbe hætten af og ens fingre er altså i direkte berøring med alle de der nerveender… og da berøreren måske er lidt ophidset, kunne det ske at blive en lidt for hård berøring… Jeg håber, det hele giver mening! Som sædvanlig er guldordet: SPØRG!

Og så lige en sidste ting, før jeg vender tilbage til det, jeg faktisk skulle skrive om: Rigtig mange kvinder, der ikke får orgasmer, får dem ikke, fordi klittens nerveender er overstimulerede af for megen/for direkte berøring… og så gør det bare ondt eller er ubehageligt at blive rørt ved (hint: skriv straks en besked til mig!).

Moving on… 

D) Suge er som sagt godt. Lidt undertryk er lige, hvad ens mens sensitive steder har brug for. Og her tænker jeg ikke kun på klitoris. Det er helt sikkert dejligt, men en god regel er, at alle steder, der hæver op, når man bliver ophidset er fyldt med blod og nerver og glade for berøring … sug og kys og slik og hurra. Og her er der helt sikkert et sted, de fleste fyre glemmer. De ydre kønslæber bliver lidt overset er mit indtryk. De er mest bare med til at konstatere, at hun er liderlig, og så bliver de ellers ignoreret. Men de læber er fulde af blod, og alt, der er det, er mere sensitivt. Altså er det en god idé at give dem noget opmærksomhed. Det er helt sikkert mere en del af opvarmningen, men det er dejligt at blive slikket og suget og nappet… ikke kun mellem kønslæberne også på dem. Og mens vi nu er mellem de ydre kønslæber, så er der også de indre kønslæber. Det er dem, som umiddelbart ser mest forskellige ud fra kvinde til kvinde, men jeg kan ikke forestille mig nogen kvinde, der ikke kan lide, at de bliver suget på (når hun først overgiver sig og slapper af… !). Sæt læberne omkring de indre kønslæber og sug så mens du trækker ansigtet væk (det her er en af de ting, jeg burde have folk til at demonstrere live). Giver det mening? Nogle kvinder har store indre kønslæber og andre har små, men lige meget hvad, så bare munden omkring dem, sug og træk… yes? Og som med alt andet sugning. Pas på med at suge for hårdt, men måske skal hun have det hårdt, og så er det altså ikke så sjovt med et slattent sug. Spørg spørg spørg!

Inderlår skal helst kysses og slikkes, men ikke suges så meget. Det kan i hvert fald hurtigt gøre ondt. Men igen spørg. Måske vil hun bides lige der… hvem ved!

E) PAUSE! Apropos inderlår. Ja, når det er lige før, hun kommer, så skal der selvfølgelig fokuseres på klitoris, og så skal der ikke holdes pauser, men undervejs er det med pauser slet ikke dumt. Det er ikke, fordi du lige kan nå en tur på toilettet, for så fordamper hendes orgasme helt sikkert væk, men det er faktisk meget godt lige at give klitoris en pause. Så når alle de aktiverede nerveender ligesom at ”samle sig” og sender hende tættere på en orgasme. Så en lille pause er slet ikke dårligt, og den pause kan man meget passende bruge på hendes inderlår (eller ydre kønslæber eller nederste del af hendes mave…!?). Man skal tænke på, at der er direkte forbindelse op mellem benene fra hendes inderlår, så det er et dejligt følsomt sted, som helt sikkert er vild med at blive kysset og slikket og måske lige få alting ned i tempo. Og når der så lige er slappet af derude et lille stykke tid, så skal den der tunge og de der læber lige tilbage på klitten hurra. Om det er én pause eller flere... jeg ved det ikke... så spørg!

F) NUMSE! Ja ja, jeg ved det godt, men det er altså enormt rart at blive slikket i numsen!!
Der er egentlig ikke så meget at sige om det. Det er bare et spørgsmål om at tage det hele et tak længere bagud og så eksperimentere med, hvad der er godt.
Ja, det er en god idé at gå i bad først. En rigtig god idé. Og jeg vil sige en ting til… man ved virkelig, at man har lyst til den person, når man har lyst til at slikke personen i numsen.

Og så kan man jo eksperimentere med en finger udenpå numsen eller oppe i numsen. BARE HUSK… at den samme finger IKKE må bruges oppe i hendes numse og så i hendes skede! Den anden vej skede – numse er fin, men aldrig grumme numse-bakterier op i skeden. Uf!

Læs gerne de sidste par Tirsdagsblogge, hvis du vil vide mere om det der med numse.

G) FINGRE! Jeg kender ingen kvinder, der ikke gerne vil, at fyren bruger sine fingre, når han slikker hende. Det behøver ikke være med det samme, men de skal komme på et eller andet tidspunkt. Og så skal det være to fingre – én er ikke nok – og flere er værd at forsøge. Nogle mænd bruger langemand og ringfingeren, mens lille- og pegefinger peger ned mod numsen. På den måde er der plads til at slikke, mens han har fingrene indenfor.

Og så kommer der jo det der med G-punktet. G-punktet er ikke en myte, men det er ikke altid et sted, man sådan lige finder selv. Der er det godt at have lidt assistance fra hænder, der ikke sidder fast på ens egen krop. Og så er det ellers ”bare” at prøve sig frem.

Det lykkes måske ikke første eller anden gang, og mit bedste råd er faktisk at glemme alt om, at det skulle være et punkt, man skal finde, for punkt lyder som et meget lille område. Jeg har også hørt det benævnt som G-zonen… det er måske et bedre ord.

Så glem punktet og forsøg dig i stedet frem med to fingre oppe i skeden ved at trykke på væggen med retning op mod maven. Fingrene kan man eksperimentere med at krumme lidt eller meget, så der bliver en bedre vinkel ind på væggen… husk at klippe dine negle!

Det vigtigste er, at hun er tændt, før man begynder første gang. Så er det nemlig lettere at mærke, hvor det mere nubrede/ru område på skedevæggen er. Det er det, der udgør G-punktet… hvis hun ikke er tændt er det svulmelegeme, der udgør en del af kvindens G-punkt ikke svulmet op, og så er det svært at mærke, hvor der sker noget... en blog om det emne ville vist være et hit.

H) TAGE FAT! De fleste ligger nok ned på ryggen, når de bliver slikket, men hun kan også sætte sig over hans ansigt. Så er der nemlig super dejlige muligheder for, at han kan røre ved og sprede hendes baller, mens han slikker hende – men husk lige, at han får enormt ondt i kæben på et tidspunkt.
Det er også en mulighed, at hun står op. Det kan virke ret godt for nogle, at benene er samlede, og der så krænges en tunge ind mellem alle de dejlige folder. I det hele taget er samle-ben-metoden værd at prøve i alle positioner.
En sidste mulighed herfra er, at hun stiller sig på alle fire, når hun skal slikkes, for så får han direkte adgang til den der føromtalte numse. Prøv det.

Sikke en masse tekst… hvis det er alt for forvirrende, så skal man jo altså ikke lige gøre det hele på én gang. Man har måske en idé om, hvordan man skal gøre, og om ikke andet så har ens kæreste da i hvert fald en idé… eller forhåbentlig en idé.

Og sidst men så absolut ikke mindst: Spørg! Det er tilladt at spørge, når man ikke er sikker på, om det er for hårdt eller blødt eller eller eller… "Er det for hårdt?" Hendes svar vil straks afsløre, om det skal være hårdere eller ikke... lad være med at spørge, om det er dejligt, hvis du vil have et ordentligt svar. Hun svarer nok ikke nej, skal du se. 
Selvfølgelig er det ikke en snakkeklub, men den, der som den første tør spørge, har allerede gjort stemningen mere afslappet, og det er guld værd.

Og allersidst men også allervigtigst: Man kan ikke vide, hvad man synes om noget som helst, før man har prøvet det, men respekter altid dine egne grænser! Det er helt enormt vigtigt! Amen