Det er ret ofte, når mennesker omkring mig ved, hvad jeg
laver, at der kommer den her:
”Jeg har også en veninde, som aldrig har fået en orgasme.”
Det næste, der sker, er, at vi taler lidt videre om det, og
hun giver mig et bud på, hvorfor det er, at der ingen orgasmer har været (uden
at afsløre, hvem veninden er selvfølgelig).
Det hele ender ofte med, at vi bliver enige om, at hun giver
min info videre, så veninden eventuelt kan kontakte mig.
Og så sker der så… ingenting.
Jeg er helt sikker på, at min info har nået rette
vedkommende, men det er så der, det hele strander…
I New York lærte jeg, at det ikke hedder ”an anorgasmic
woman”… det hedder selvfølgelig ”a pre-orgasmic woman”. Der er ikke noget med,
at hun ikke kan få orgasmer… hun er bare ikke nået derhen endnu.
Jeg synes, det er så fint et ord…
Det, jeg hører, næsten hver gang jeg taler med en kvinde,
der ikke har oplevet at få en orgasme, er, at hun føler, hun mangler en del af
sin kvindelighed.
I starten fik jeg en fornemmelse af, at de pre-orgasmiske
kvinder jeg talte med det om, havde prøvet alt, men jeg er nok nået frem til,
at der (ca.) er to kategorier:
Hende, der vitterligt har prøvet alt og dermed fuldstændig
blokeret sit hoved – som nu engang skal være med for, at der bliver nogen
orgasme…
Men flertallet er hende, der meget hurtigt stoppede med at prøve noget som
helst, fordi det hele skreg ”nederlag” op i ansigtet på hende.
Det er også her grunden til den strandede info findes.
For hvad nu hvis man faktisk ringer til sådan en, der
påstår, at hun kan hjælpe en med at blive orgasmisk… og der så ikke sker noget
som helst…?
… så hellere lade den ligge.
Gennem Betty Dodson har jeg hørt om kvinder, der først blev
orgasmiske EFTER, at overgangsalderen havde gjort sit indtog! Så jojo, der er måske
masser af tid…
… til at lade tankerne nage og høre overdrevne historier om
veninders orgasmer!!
Du kunne jo også give det et skud og tro på, at jeg tror på det...